Ris a la mande

Ris a la mande

Hvis du er til en ris a la mande med bid i og en cremet, luftig konsistens, så er det denne opskrift du skal bruge til årets måske aller vigtigste dessert.

Vi elsker en ris a la mande med mange mandler, så der er noget at tygge i, en behersket mængde fløde, og selvfølgelig en rig og fyldig smag af den lækreste Tahiti vanilje – ja, simpelthen verdens bedste!

Pift gerne kirsebærsaucen op med vores lækre mandelekstrakt – Ren luksus og lækkerhed.

DSC_1733

DSC_1774

6 Personer

En portion risengrød, kogt efter anvisning på grødrisposen. Til denne har vi brugt 200 gram grødris, 2 dl vand og 1 1/4 l sødmælk.

1 Raiatea vaniljestang

170 gram mandler

4 dl fløde

70 gram flormelis

1 glas god kirsebærsauce

Mandelekstrakt fra Nielsen Massey, til at smage til med

Kog gerne risengrøden dagen før, så den er helt kold inden den blandes op med de øvrige ingredienser.

I mange opskrifter skal risene koges i vand først; dette sikrer at risene ikke så nemt brænder på, så vær gerne omhyggelig med at koge dem i hele 2-3 minutter. Flæk og skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom både korn og stang med ned, når mælken hældes ved. Når risengrøden er kogt færdig sættes den i køleskabet til dagen efter.

Saml ris a la manden nogle timer før den skal bruges. Fisk vaniljestangen op af grøden. Tilsæt smuttede og groft hakkede mandler til den helt kolde risengrød og bland dem godt sammen. Pisk fløden til en let og luftig skum, og vend den ind i massen med let hånd. Tilsæt til sidst flormelis og smag til så du får lige den sødme, som du synes din ris a la mande skal have; husk at kirsebærsaucen også tilfører sødme.

Server ris a la manden sammen med en lun eller kold kirsebærsauce smagt til med mandelekstrakten.

God Vanilje ønsker alle en Glædelig Jul!

 

 



Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.