Cremet parfait vaniljeis

Cremet parfait vaniljeis

Man kan sagtens lave en super god hjemmelavet is selvom man ikke ejer en ismaskine. Vi elsker denne parfait, som er enkel og hurtig at røre sammen. Den smager rigtig hjemmelavet –  lækker cremet og med en skøn aromatisk vaniljesmag. Lav den med bourbonvanilje for at få en klassisk dejlig vaniljesmag. Eller lav den med Tahiti vanilje for at understrege den cremede fornemmelse og give den en eksklusiv smag med noter af karamel – nærmest som en flødekaramel der smelter på tungen, uhmmmm. Det er svært at finde en fabriks fremstillet vaniljeis, der kan måle sig med dén smag.

DSC_0118

Til 1,5 liter vaniljeis

6 æggeblommer

125 g. rørsukker

2 stk. Bourbon vaniljestang eller f.eks. 1 stk. Grand Cru Raiatea vaniljestang

1/2 liter piskefløde

Flæk vaniljestangen/stængerne og skrab forsigtigt kornene fri. Undgå at få for mange trævler fra bælgen med; vi bruger gerne en ske i stedet for en kniv. Mos kornene ud i en spsk. af sukkeret og pisk det sammen med det resterende sukker og æggeblommerne i 10 minutter ved højeste hastighed, indtil den er let og “fluffy”. Og  ja, den skal piskes i hele 10 minutter! Den lethed æggemassen får, betyder meget for isens cremede konsistens i sidste ende, og desuden modvirker det, at isen krystalliserer ved indfrysning.

Pisk herefter fløden til en let skum, og her skal ‘let’ også tages bogstaveligt  –  er fløden pisket for stiv, bliver den grynet og den bliver svær at blande sammen med æggemassen.

Bland nu de to elementer, æggemasse og flødeskum, sammen og hæld hele herligheden i en form.

Frys isen i mindst 6 timer. Det er ikke nødvendigt at røre i isen under indfrysningen.

DSC_0123

Billedresultat for hjerte

 

 

 

 

 



Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.