Opskrifter

For at give vores kunder en inspiration til anvendelse af vores produkter, - de lækre vaniljeprodukter samt de naturlige smagsekstrakter fra Nielsen Massey har vi skabt en blog, hvor der løbende vil komme opskrifter med disse lækre produkter. 

Besøg vores blog her

Lidt mere om os og vores baggrund for denne blog

Bag denne webshop og blog står Rune og Christina Gandil, et ægtepar med stor passion for velsmag, kvalitet, autentiske og rene produkter. Vi udvikler en del af opskrifterne selv, og vi oversætter også opskrifter fra firmaet bag Nielsen Massey produkterne. Vores opskrifter er alle gennemtestede indtil vi føler, at de sidder lige i skabet. 

Rune, er som søn af en kok vokset op med kærlighed til mad. Han har fra han var ganske lille været med mor i køkkenet og på hyggelige svampeture i skoven. Han føler, at han i sin opvækst har fået en naturlig nysgerrighed og kreativ tilgang til at lave mad. Rune er uddannet tjener og har arbejdet på diverse gourmet restaurenter, hvor han har kigget de dygtige kokke over skuldrene. Han var med til at prøvesmage retter ved nye menuer, og i lavsæsoner har han været med til at lave maden.

Christina har ligeledes som barn været med sin mor i køkkenet, og har tidligt fået lov til at bage kager på egen hånd. Christina har en god sans for smagssammensætninger og elsker ligesom Rune at lege og eksperimentere i køkkenet.